494px-pinkbathrobeMorgenkåber er efterhånden en saga blot

For nogle år siden var en morgenkåbe en fast del af enhver persons garderobe. Det var en tid hvor der var lidt mere råderum om morgenen og hvor det ikke var unormalt at traske rundt i nattøj og med en blød kåbe omkring sig imens man gjorde sig klar til den kommende dag. Men med den øgede stress og den mindre tid til nærvær og hygge som vores travle nutid byder på, så er der ikke megen plads til den form for væren som morgenkåben repræsenterer. Her har vi nemlig ofte så travlt at vi hopper direkte fra sengen over i vores tøj inden vi skynder os ud af døren. De rolige, rare morgener hvor man giver sig selv tid til at vågne op på en god måde eksisterer derfor nærmest ikke mere, og det er ærgerligt – for en god start på dagen kan betyde rigtigt meget for hvordan resten af den forløber. Og ofte er det kun et spørgsmål om at tage sig tiden til lige at trække vejret et par gange mere, sidde lidt ned og bare nyde at være til. Og selvom det bare er en materiel ting, så kan en morgenkåbe faktisk godt hjælpe til at kickstarte dette.

Tag en morgenkåbe på og mærk roen indfinde sig

For det at komme i en morgenkåbe skaber bare en helt anden stemning. Her kan man føle at man tillader sig selv en ekstra luksus som ellers kun er forbeholdt weekender, ferie og spaophold. I steder for med det samme at tage tøj på og på den måde allerede mentalt være ude af døren, så træk i morgenkåben imens du laver din morgenkaffe og din morgenmad. Morgenkåber behøver ikke at være dyre eller ekstremt ekstravagante, tværtimod kommer de i utroligt mange former og farver, som man blandt andet kan se her: http://fashionland.dk/27-badekabe. Se det blot som en behagelig forlængelse af nattøjet, og på den måde kan du når du slår den om dig føle at du giver dig selv en smule længere tid i sengen.